mandag den 28. marts 2011

Uge 12

Mandag var vi ikke ret mange i forhold til hvad vi plejer. To stykker var til afsluttende test og måtte så ikke træne med. Træningen gik fint. Igen kunne jeg presse mig uden problemer.
Onsdag var sidste dag for min træningmakker. Alt mulig held og lykke til dig og dine lange løbeture. God træning uden problemer. Onsdag er også teoridag, hvor vi gennemgår forskellige temaer. Denne onsdag skulle vi snakke det psykologiske aspekt ved at have en hjertesygdom. God lektion, hvor vi både fik lidt teori, men også individuelt fortalte om vores egne psykiske oplevelser.
Fredag var vi så pludselig ikke ret mange – kun 6-7 stykker. Træningen var god og varieret. Vi har nu i et par uger haft besøg af to unge fysioterapeut studerende, som overtager træningen mere og mere. Ud over det faste cirkelprogram, så gør de virkeligt meget ud af at gøre det så varierende og underholdende som muligt. Fredag oplevede jeg at få pulsen op på 144 slag/min. Det må være mit max indtil nu.
I weekenden slappede jeg af med besøg af nogle campingvenner.


Måledata efter 4 uger

Vægten kommer stadig nedad, men langsom. Det samme gør kropsmålene.




onsdag den 23. marts 2011

Uge 11

Ugen startede rigtig kedeligt. Natten mellem søndag og mandag fik jeg mave-onde og sad på tønden stort set hele aftenen, natten og formiddagen. Derfor måtte jeg melde afbud til rehabilitering mandag morgen.
Tirsdag var jeg frisk igen, men ville ikke træne – skulle lige komme mig helt.
Onsdag var jeg til hjerterehabilitering med konditionstræning. Denne træning skulle vise sig at ændre min strategi. Under træningen kunne jeg give den ekstra gas. Da jeg nu ikke havde trænet i to dage var kroppen restitueret og klar til kamp. Jeg oplevede, at jeg bare kunne blive ved og ved – uden at blive træt. Faktisk var det kun mælkesyre, som satte en dæmper på mig. Og på ikke et eneste tidspunkt fik jeg dobbeltslag – fedt.

Det fik mig til at tænke. Jeg vil de næste dage prøve at holde pauser mellem rehabiliteringen og ikke lave noget træning hjemme.

Rehabiliteringen fredag var med samme succes som onsdag. Jeg kunne bare give gas og fik ikke dobbeltslag.

Lørdag var en smuk dag, hvor jeg besluttede mig for at arbejde i haven. Resultatet efter 3 timer graven i haven var, at jeg lå hele søndagen med ondt i ryggen L




fredag den 11. marts 2011

Plan for uge 11 og 12 - revideret

De næste to uger vil jeg fokusere mere på vægttab. Nu er jeg kommet i gang efter de første to uger, så skal hjerterehabiliteringen intensiveres.
Indtil videre holder jeg en pause med kondicykling i kælderen, da jeg cykler en del til rehabilitering.
Min hustru og jeg lavede kostomlægning. For at øge forbrændingen spiser vi nu 6 måltider om dagen - tre hoved måltider og 3 mindre snacks.
Stort set alt hvad vi spiser har "Nøglehulsmærke" på og næsten intet over 4% fedt.



Opsummering efter de første to uger med hjerterehabilitering (25%)

Den første uge var præget af, at jeg ikke havde trænet i lang tid.
Generelt må jeg sige, at jeg ikke er i form – det kommer til at tage lang tid.
Ud over mælkesyre, har jeg dog ikke haft de store problemer – ingen udprægede ømme muskler.
Dobbeltslagene kommer og går – mest under cykling, men påvirker ikke træningen.
I uge to ville jeg gerne have øget intensiteten, men holdt mig til planen.
Jeg føler ikke, at jeg har tabt nok i vægt. Da der ikke har været koncentreret muskeltræning, så er det ikke blevet til muskler. De næste uger vil jeg øge intensiteten og begynde at intervalløbe.
Godt at komme i gang, men skuffet over det lille vægttab.

Dag 15

Rehabilitering cirkeltræning. Fin træning i dag. Efter opvarmning på kondicykel, var vi i salen og løb med elastik om anklerne – og et par ting mere. Efter cirkeltræningen sluttede vi af på trapperne før udstrækning.
Jeg gav den lidt mere i dag.

torsdag den 10. marts 2011

Data opdatering efter to uger

Ikke den store ændring – desværre. Jeg må nok til at give den mere gas. Jeg nærmer mig også enden på de første to uger, så den nye plan skal indeholde mere – og helst mere udendørs.




Dag 14

I dag havde jeg behov for at slappe af. Så derfor var der ingen træning.




onsdag den 9. marts 2011

Dag 13

Rehabilitering konditionstræning. Som sædvanlig var der opvarmning på kondicykel – og med spurter og bakker. Indimellem tog vi en lille løbetur på gangene. Efter cykling var vi i salen, hvor vi lavede øvelser med aerobicbold, løbeøvelser, step med mere. Til sidst lidt på trapperne – op og ned 3 gange blev det til. Og selvfølgelig udstrækning til allersidst.
Det var ikke hårdt nok for mig i dag. Der var ikke ret mange steder, hvor jeg kunne presse mig selv. Dog fik jeg dobbeltslag 3-4 gange under cykeltræningen.


tirsdag den 8. marts 2011

Dag 12 – Træning udendørs

Rigtig smuk forårsdag, så jeg lagde træningen udenfor. Jeg måtte dog erkende, at jeg overvurderede temperaturen og fik for lidt tøj på. Heldigvis havde jeg valgt en rute, som kom forbi vores hus flere gange, så jeg kunne få mere tøj på.
Power walking, men hvor pulsbeltet ikke fungerede i starten på grund af kulde. Jeg kunne simpelthen ikke generere sved til at bæltet kunne fungere. Først da jeg fik mere tøj på gik det bedre.
I dag brugte jeg mit Garmin Forerunner 305 ur, hvor jeg indendørs kun bruger mit Polar M31 pulsur.

mandag den 7. marts 2011

Dag 11

Rehabilitering cirkeltræning. Fin træning i dag, hvor jeg lagde lidt mere i. Efter opvarmning på kondicykel, var vi i salen og løb med elastik om anklerne – og et par ting mere. Efter cirkeltræningen sluttede vi af på trapperne før udstrækning.
Ingen dobbeltslag observeret under træningen i dag!!!

søndag den 6. marts 2011

Dag 10

En rolig cykeltur på kondicyklen i kælderen. Selvom vejret var kanon godt udenfor, så besluttede jeg mig for at holde mig til planen. Jeg skal også helt over ømheden efter træningen midt på ugen.
Pulsen var ikke over 110 på noget tidspunkt, og kun én enkelt gang med dobbeltslag.

lørdag den 5. marts 2011

Dag 9

Løbebånd i kælderen. Startede ud med lidt power walking i ca. 10 min. Herefter interval løbetræning i 15 minutter, power walking i 15 minutter og løb i 5 minutter med spurt til sidst. Afsluttende med rolig gang de sidste minutter for at få pulsen ned efter spurten.
Fik min puls op på 138 under spurten.

fredag den 4. marts 2011

Dag 8

Rehabilitering cirkeltræning. En del øm i benene efter cykling i går og trapperne i onsdags. Slappede lidt af under dagens træning. I dag sluttede vi af på trapperne. Trapperne gjorde ondt i dag – var alt for øm.
Mange gange med dobbeltslag i dag – øv. Derfor er den gennemsnitlige puls ikke ret høj.

torsdag den 3. marts 2011

Data opdatering efter en uge.

Her er måledata efter den første uge. Som forventet en reduktion i vægten og forøgelse af benene. I den første uge har jeg ikke trænet muskelmasse ud over det lidt, som ligger i cirkeltræningen under rehab. Træningen har været stigende i intensitet henover ugen og er vel omkring 60% af maksimal lige nu.

Dag 7

Kondicykel i kælderen.
Ingen ømhed i benene om morgenen, men efter kondicykel i eftermiddags er stængerne godt nok trætte og lidt ømme. Det bliver nok hårdt til rehab i morgen.
Flere gange dobbeltslag i dag, men alle af kortere varighed (20-30 sekunder).
Som det fremgår af den gennemsnitlige puls, så var jeg i stand til at holde den højt det meste af tiden.

onsdag den 2. marts 2011

Dag 6 - første dag på trapperne

Så kom dagen, jeg havde ventet på – Rehabilitering Konditionstræning. I dag skulle det blive hårdt.
Halv time på jernhesten for opvarmning med spurter og ”bakker”. Herudover blev der indlagt ekstraøvelser alt efter hvad en terning viste. God træning. Og for første gang i mange, mange måneder fik jeg ikke dobbeltslag under cykeltræning – fedt.
Herefter forskellige øvelser i salen – mest med løb. Og så kom det……
Op og ned af trapperne. Herning Sygehus har fra kælder til kvist fire sal.
Først almindeligt op (helt op) ved brugt af alle trin. Ned igen (helt ned). Så baglæns op ved brug af alle trin. Du skulle prøve det næste gang, du står ved trapper. Det kan mærkes i lår-basserne. Almindeligt ned. Forlæns dobbelt trin op – almindeligt ned. Nu var der mælkesyre i mine ben, så de næste to gange op og ned blev almindelige enkelt trins, hvorefter vi var færdige. Jeg havde haft dobbeltslag to gange, men kun ganske kortvarigt (20-30 sekunder hver gang). Ellers holdt jeg pulsen oppe omkring 130 hele tiden.

Jeg begynder, at kunne mærke den nye medicin jeg startede på i lørdags. Det er nok en slags doping – den fremmer iltoptagelsen i blodet. Jeg ved ikke om det er den, som er skyld i, at jeg ikke får så meget dobbeltslag som tidligere under træning, men træningen går hurtigt fremad – også hurtigere end jeg havde regnet med. Dog træner jeg slet ikke for fuld kraft endnu. Jeg vil undgå skader og ømhed, så jeg kan træne hver dag.

En rigtig god træningsdag med næsten ingen dobbeltslag J.

tirsdag den 1. marts 2011

Dag 5

Var bare for træt til at træne i dag, så jeg pjækkede fra kælderen.