søndag den 10. april 2011

Uge 14

Mandag
Det blev til 12½ km på cyklen. Jeg konstaterede ingen dobbeltslag. Intensiteten om mandagen er ikke høj nok for mig, og jeg har lidt svært ved selv at øge den. Vores fysioterapeut viste mig nogle øvelser med aerobic bold, som dog fik mig til at svede lidt – men ingen af øvelserne er konditionstræning – udover stepbænkene. Jeg kan godt få sveden frem, men kun stepbænkene kan få pulsen over 120 slag/min.

Onsdag
Jeg startede ud med at få hjerterytmemåler på, for at måle mine dobbeltslag. Jeg skulle have måleren på indtil efter træningen fredag morgen – dvs. 50 timer.
Først blev det til 15 km på cyklen. Jeg konstaterede selv dobbeltslag en enkelt gang i starten. Fin hård træning med boldlege og danselege i salen. Sluttede på trapperne på tid. 4 etager op og ned – alle trin skal røres = 65 sekunder. 4 etager op – ikke ned – dobbelttrin 27 sekunder.
Puls oppe på 153 – ny rekord.
Farvel til vores to fysioterapeutstuderende. De har virkelig gjort det godt. Altid i godt humør med sjove og afvekslende lege – held og lykke med uddannelsen.
Nyt medlem af gruppen i dag, så nu er vi oppe på 7 stykker.
Teori: besøg af den lokale repræsentant fra Hjerteforeningen. God briefing om foreningen og hvordan den kan støtte os. Herefter teori om familie, netværk, socialliv, sexliv og træthed.

Fredag
13 km på cyklen uden dobbeltslag. Herefter var vi i salen for at lave nogle lege.
Jeg forsatte cirkeltræningen fra sidste fredag. Det vil sige løberunde i stedet for pauser mellem sættene. Da vores unge fysioterapeut var stoppet meldte vores sygeplejerske sig som løbemakker. Hun overraskede mig meget – hende kunne jeg bare ikke løbe træt, selvom det blev til omkring 20 omgange.
Igen god træning denne fredag.
Jeg havde stadig rytmemåler på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar